Hvem er vi?
Projektet VIVA er skabt af os: En gruppe forældre til børn med Downs Syndrom fra forskellige kommuner i Danmark, som kun har ET ønske for vores unge voksne: At unge og voksne med varig funktionsnedsættelse får samme muligheder for udvikling, deltagelse og medbestemmelse i eget liv som alle andre.
Vi tror på, at udvikling er livslang, og at alle mennesker har ret til at vokse, lære og tage del i fællesskaber gennem hele livet.
Samtidig ønsker vi at skabe et varigt hjem og et stabilt fællesskab, hvor de unge ikke oplever skiftende rammer og relationer, men i stedet bliver en del af et trygt og kontinuerligt miljø. Et sted, der føles som en familie – præget af genkendelighed, nærhed og tilhørsforhold – et sted, hvor man ikke blot bor, men hører til.
VIVA skal følge den enkelte borger gennem hele livet og i alle dets faser.


